FORSIDEN | OVERSIGT | LÆS OP | REN TEKST | PRINT |
SØG
www.sygehussonderjylland.dk Til Region SyddanmarkTil forsiden

Når du skal indlægges

Husk at melde dig syg!

Inden du skal indlægges på sygehuset skal du huske at melde dig syg. Ifølge loven om sygesikring skal man sygemelde sig hos arbejdsgiveren allerede den første sygedag. Også som arbejdsløs skal man melde sig syg, så kontakt din kommune eller A-kasse.

Hvad skal du tage med?

Du skal huske at medbringe sygehusets indkaldelsesbrev og dit sygesikringsbevis, når du skal indlægges.

Hvis du tager medicin, er det meget vigtigt, at du tager din medicin med, så kan du fortsætte med at tage din egen medicin under indlæggelsen.

Du bør også medbringe:

  • Toiletsager som f.eks. tandbørste, tandpasta, kam, sæbe og barbermaskine.
  • Sko og hjemmesko
  • Behageligt tøj og evt. en morgenkåbe
  • Eventuelle hjælpemidler som f.eks. briller, høreapparat eller stok
  • Læsestof eller anden beskæftigelse

 

Du må også gerne medbringe mobiltelefon og musikafspiller med høretelefoner, men brug dem med omtanke, så du ikke forstyrrer andre patienter.

Hvad skal du ikke tage med?

Sygehuset har ingen forsikring, som dækker hvis personlige ejendele forsvinder. Tag derfor kun få rede penge med på sygehuset.

Sygehuset kan ikke påtage sig ansvaret for smykker, kontanter, værdipapirer, bankbøger og lignende af værdi. I nødstilfælde kan du få opbevaret værdier i sygehusets boks. Spørg personalet.

Senest fagligt revideret: 16-07-2007


Siden er sidst opdateret 17-6-2008
Kommunikation



Sygehus Sønderjylland | Egelund 10 | 6200 Aabenraa | Tlf. 74 63 15 15 | E-mail: kontakt@shs.regionsyddanmark.dk (også til sikker e-post)