Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | Deutch English |

Forside // Sygehus SønderjyllandpilPresserumpilNyhederpilArkivpil2019pilOverlæge opnår ph.d. i en sen alder

Overlæge opnår ph.d. i en sen alder

Overlæge og ortopædkirurg Jens Ole Laursen fra Sygehus Sønderjylland har netop forsvaret sin ph.d. Han har i sin forskning undersøgt, hvor godt et lille knæimplantat virker, og hvor lang tid det holder. Meningen med implantatet er at give personer med ondt i knæet en stærkt forbedret livskvalitet – men uden at give dem et helt nyt kunstigt knæ, der er en væsentlig større operation.

Implantatet har vist sig at virke i cirka halvdelen af alle operationer, og er dermed ikke en verdensrevolutionerende nyhed. Til gengæld er Jens Ole Laursens præstation helt enestående. For han er netop fyldt 68 år, og det er ganske usædvanligt, at læger i den alder skriver og forsvarer en ph.d.

- Jens Ole Laursen er et godt eksempel på, hvordan man som læge kan fortsætte sin aktive lægegerning i en sen alder og samtidig udfordre sig selv og lære noget nyt, siger Bjarne Dahler-Eriksen, der er lægefaglig direktør på Sygehus Sønderjylland.

 

Jens Ole Laursen

Jens Ole Laursen på arbejde i klinikken på Sygehus Sønderjylland.
 


Siden er sidst opdateret 12-03-2019
Sygehus Sønderjylland



Tilgængelighedserklæring | Om hjemmesiden | Sitemap | Kontakt os