Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | Deutch English |

Fire nye akutsygeplejersker hyldet

Fire akutsygeplejersker er netop blevet færdige med deres uddannelse, og i dag har de fået deres eksamenspapirer på en konference i Lærings- og forskningshuset på Sygehus Sønderjylland.

Når patienter kommer akut på sygehuset er det vigtigt, at sygeplejerskerne har stærke faglige kompetencer. Derfor satser Region Syddanmark benhårdt på at uddanne sygeplejersker på den nye akutsygeplejeuddannelse.

Fra i dag kan fire sygeplejersker kalde sig akutsygeplejersker, og regionrådsformand Stephanie Lose var med.

- Vi kan se, at det er vigtigt med akutsygeplejersker både på sygehusene og i kommunerne, og derfor har vi afsat ekstra midler, så vi kan øge kapaciteten med 40 ekstra akutsygeplejersker om året, siger Stephanie Lose, der samtidig roser det færdige hold akutsygeplejersker.

- I er ofte den første kontakt med patienterne, og det er en vigtig post. Tillykke med jeres nye uddannelse, jeg er glad for, at jeg kan fejre dagen med jer, siger hun.

Opgradering af sygeplejerskernes niveau
Uddannelsen i akutsygepleje er tiltænkt allerede uddannede sygeplejersker. Uddannelsen er modulopbygget med et basismodul i akutsygepleje samt fagmoduler.

Uddannelsen afsluttes med et modul, hvor koordinering, samarbejde og kvalitetsudvikling er i fokus. Unikt for akutsygeplejerskeuddannelsen i Region Syddanmark er, at den er etableret og drevet i et samarbejde mellem Regionens akutsygehuse og UC SYD.

 

Nye akutsygeplejersker 2019

De fire nye akutsygeplejersker er fra venstre: Heidi Knudsen (OUH), Dorte Johanning (Sygehus Sønderjylland), Line Christensen (OUH) og Dorthe Weber (Odense Kommune)

 

Nye akutsygeplejersker 2019

Stephanie Lose taler til konferencen, hvor de fire nye akutsygeplejersker bliver hyldet.


 


Siden er sidst opdateret 13-03-2019
Sygehus Sønderjylland



Tilgængelighedserklæring | Om hjemmesiden | Sitemap | Kontakt os